Hvilken version af dig selv byder du dine relationer?
- Joanna Karolina Anderson

- 9. mar.
- 2 min læsning
Hver dag træffer vi et valg. Nogle gange er det bevidst, men oftest sker det helt ubevidst i hverdagens trummerum. Valget handler om, hvilken version af os selv vi møder verden med – vores børn, vores partner og vores venner.
Som terapeut ser jeg ofte, hvordan vi ender med at give vores relationer "resterne" af os selv. Vi bliver den udmattede udgave, der kører på autopilot, mens nervesystemet støjer, og overskuddet er væk. Men forudsætningen for at kunne være noget for andre på en kærlig og nærværende måde er, at vi først tager vare på vores eget fundament.

Modet til at sige nej
Det kræver mod at sige nej. Nej til at køre børnene til badminton for tredje gang i ugen eller nej til de forventninger, vi tror, andre har til os. Men når vi siger nej til de ydre krav, siger vi samtidig ja til noget langt vigtigere: ro på nervesystemet, en gåtur i det fri eller blot et øjebliks stilhed.
Det er ikke egoisme. Det er en nødvendig og hensynsfyldt decifrering af hverdagens pres. Ved at prioritere din egen egenomsorg sikrer du, at du stadig kan få øje på din egen glæde, frihed og medbestemmelse.
Bevar din indre gnist
Når vi tager ansvar for vores eget velvære, beholder vi vores gnist og den evige indre ungdom, som gør os levende. Det er denne version af dig – den der har kontakt til sig selv – som dine relationer i virkeligheden har allermest brug for. Når du fylder din egen kop først, er det, der flyder over, fyldt med ægte kærlighed og nærvær til dem omkring dig.
Som din terapeut kan jeg hjælpe dig med, hvordan du sætter de nødvendige, kærlige grænser mellem dig og din omverden og står ved dem, så du kan få øje på dig selv i dit liv igen.



Kommentarer