top of page
Søg

Fortæl mig hvem du er


Vi kender det alle sammen. Det der spænd mellem den person, vi ønsker at være, og den person, vi er i virkeligheden. Det er intentionerne versus handlingerne, og det er et helt grundlæggende menneskeligt fænomen.


Forestil dig du svarer på et spørgeskema om dine kostvaner, om hvor ofte du træner, eller hvor mange økologiske varer du putter i kurven. Helt automatisk, og ofte ubevidst, vil vi have en tendens til at overvurdere os selv. Vi maler et lidt lysere billede, end virkeligheden måske tillader. Hvorfor? Fordi vores gode intentioner og ideerne om, hvad vi burde, ville og kunne ønske os, forblænder vores dømmekraft.

Dette fænomen kaldes social desirability bias. Selv i et anonymt spørgeskema, ønsker vi at fremstille den "gode historie" om os selv. Historien om hvor dygtige vi er, hvor omsorgsfulde vi er, og ja, hvor meget vi samler skrald op i vejkanten, når vi er ude at gå en tur.

ree

Problemet opstår, når denne "gode historie" ikke kun begrænser sig til spørgeskemaer eller interaktioner med fremmede. Hvis vi fortsat fortæller os selv, at dette er den sande fortælling om os, at "jeg er sådan en person, der gør dit og dat," begynder det også at skinne igennem i samtaler med de allernærmeste. Denne vedvarende facade kan skabe en indre uoverensstemmelse og et pres for at opretholde et billede, der ikke stemmer overens med virkeligheden – selv over for venner og familie. Dette kan i sidste ende føre til angst og andre stressrelaterede tilstande.

Som terapeut kan jeg hjælpe dig med at synliggøre disse bias – de områder, hvor der er uoverensstemmelse mellem dine ønsker, ord og handlinger. Gennem større indsigt og accept af den person, du i virkeligheden er, kan vi sammen skabe det bedste og eneste udgangspunkt for varig forandring. For det handler om ærligt at erkende og vise, hvem du er – både over for dig selv og andre.


Er du klar til at udforske, hvem du virkelig er, og skabe den forandring, du ønsker? Kontakt mig i dag for en uforpligtende samtale, og lad os sammen finde vejen til større autenticitet og indre ro..”


 
 
 

Kommentarer


bottom of page